Er du taknemmelig ?

Vidste du, at følelsen af taknemmelighed kan skabe en positiv spiral ?

 Research har påvist, at det at vise og føle taknemmelighed, kan hæve din generelle tilfredshed med livet. Dette leder således til yderligere følelse af taknemmelighed, som igen hæver din generelle tilfredshed med livet og sådan kører spiralen videre.

 

Lad os reflektere over temaet taknemmelighed. Hvad er du taknemmelig for i dit liv lige nu? For øjeblikket er de ting, der fylder mest i min taknemmelighedsspiral følgende:

-Dagens ”arbejde” mens jeg barsler, hvor jeg tager ideudvikling til mit kommende on-line mindfulnesskursus - parallelt med babypasning 24/7 - op til nye højder.

-En god nats søvn, der resulterer i klarsyn og positive vibrationer til dagen.

-Solen, der skinner ind ad vinduet, imens baby ligger og sover på mit bryst.

-At blive opdateret med nye input dagen igennem, fra min mand på Yanantin kontoret og vores store pige på ferie med sin far.

Jeg kunne blive ved et godt stykke tid endnu, men jeg tror du forstår hvad jeg mener med at taknemmelighed gør livet mere positivt.

 

Prøv at sætte dig ned i 5 minutter, luk øjnene og tænk over 5 ting eller personer, som du er taknemmelig for i dit liv. Gør det til en sund vane at vågne op og lave denne øvelse og afslut dagen med at reflektere over de ting, du er taknemmelig for i dit liv.

 

Nærvær & hilsner,

 Monica Sofie Villaume

Mindfulness Coach, Yanantin Academy.

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!