"Selvtillid & innovation"

"Selvtillid & innovation"

 Vi har alle den samme bio-psykologiske programmering, og den er tusinder af år gammel. Der er helt grundlæggende forsvarsmekanismer i den menneskelige psyke, som kan hæmme din evne til at modtage gode idéer, kritik, forslag og i det hele taget være en bremse på modtageligheden af input udefra.

Vi holder krampagtigt fast i den ”gode” ide, og kigger kun efter hvad der kan tilføjes til ”min ide”, for det er nemmere end at trække noget fra ”min ide”. Mennesker beskytter deres egne idéer lige så meget, som personlige ejendele.

At fjerne denne selvbeskyttende barriere er ikke noget der sker natten over, det skal bevidstgøres og trænes. Denne beskyttende barriere er i kernen af vores psykologi, vores følelse af selvværd. En sund selvtillid, med klare personlige værdisæt og grænser, giver en meget mere naturlig mulighed for at være åben og acceptere nye idéer og koncepter. Åbenhed i et innovativt samarbejde er troen på de mennesker du samarbejder med, og dig selv. Troen på at i har evnen til sammen at skabe noget større, end nogen af de enkelte personer ville kunne skabe selv. For at lykkes i denne proces er det vigtigt at du ser dig selv som værende værdifuld for resultatet. At du har troen på at dine tanker og idéer bidrager til den samlede løsning. 

Selvindsigt i form af indadvendt coaching er et værdifuldt værktøj. Hvem er ikke helt blevet hørt ? Min kollega, klienten, mig selv ? Hvad er det jeg her overser ? Hvor er vi ikke i balance og hvor er flaskehalsen der holder fast på fremdriften. Accepten af at man ikke i denne proces er i kontrol, giver mere modtagelighed.  At tillade sig selv at påtage sig andres perspektiv og opøve sin empatiske evner, det vil med tiden ændre dig som person.

 I et innovativt forum, f.eks. en brainstorm om en marketings kampagne, her er ordet nej, eller det at stoppe andre i deres tanke flow, ved at tale ned eller imod, det er strengt forbudt. Det kunne man i det private lære meget af. Det at blive hørt, eller have følelsen af at blive hørt. Det er en grundlæggende ting for flokdyrets velbefindende og den dygtige leder, benytter sig af ørerne, langt mere end munden. Indled aldrig et møde med at sætte en dagsorden. Skal den sættes, bed på forhånd en anden om at fremlægge den. En leder observerer og er synlig, ikke nødvendigvis altid den der taler mest, især når det kommer til innovative forsamlinger.

 Menneskets hjerne virker bedre sammen med andre, når det kommer til innovation. Vi har begge en ide, vi deler med hinanden og nu har hver to idéer. Gang det op i et møde med otte mennesker. Hver ide kan få nye idéer til at udspringe, hver gang en ny hjerne kommer i gang med at tænke. Mange idéer virker bedre eller tager fart, i en anden hjerne, end den der udtænkte idéen. Vi er ikke fastholdt i en andens ide’, men ser den som en byggesten.

 Man kan lære at være åben for andres idéer og en firma kultur der fremmer modtagelighed er nøglen til konstant innovativ tankeproces.

 Hvor modtagelighed er den fritflydende strøm, så er forudindtagethed en flaskehals der bremser åbenheden i et kreativt forum. Se altid på tingene fra en begynders perspektiv, i selv den mindste del af processen, kan der findes nye løsninger.

 I den skabende proces er det vigtigt at holde sig til test fasen længst muligt. Så snart man rykker fra problemløsning eller brainstorm ind i detaljer, der skal løses for at udføre en ide, så låser man sig fast og når det først er sket, er det svært at vende tilbage til nul. Forudindtagetheden har gjort sin entre’. Lav simple prototyper, men identificer dig ikke med dem, og vær klar til at smide dem ud, rykke det hele fra hinanden og starte forfra. Jo hurtigere en ide er fastlagt, jo mere forfinet den er, jo hurtigere knyttes du til den og du bliver blind for det der kunne forbedres.

 Stil spørgsmålet "Er dette detaljeniveau, det rigtige at være i diskussion om, i denne fase af processen?"  Et nemt spørgsmål, der understøtter teamets effektivitet. Vær forberedt på at gentage det mange gange.

 MIT's Center for Collective Intelligence. Undersøgte hvad der understøtter en gruppes intelligens, forskerne fandt, at den individuelle intelligens hos gruppens medlemmer ikke påvirker gruppens intelligens som helhed, så meget som at have flere kvinder på holdet.

 En anden undersøgelse offentliggjort af British Royal Society,  Den konstaterede,  at testosteron gør kvinder mere egoistiske. Forskere fra University College of London bad kvinder om at tage testosteron og vurderede deres samarbejds vilje. Forskerne fandt, at kvinder, der modtog testosteron havde større tendens til at insistere på deres mening og viste mindre samarbejdsvillig adfærd.

 "Testosteron forstyrrer samarbejde, og beslutningstagning i en gruppe beslutning markant. Det reducerer ydeevne hos enkeltpersoner, opnået igennem samarbejde. Denne effekt opstod, fordi testosteron affødte mere egocentriske valg. Biologiske faktorer påvirker, men bestemmer ikke social adfærd. Vi har et valg uanset om det er at samarbejde eller at bremse konkurrencepræget gruppeadfærd, der forringer gruppens intelligens.

 Sørg for, at ingen dominerer diskussionen. Dette er en høj faktor for gruppens samlede intelligens. At være følelsesmæssigt forbundet dæmper egoistisk beslutningstagning og øger dermed kollektiv intelligens og præstationer. Vi ved at ledere generelt har et højere niveau af testosteron, eller får det nå man er sat i en ledelses position. Sørg for det naturlige drive ikke bliver din blinde vinkel i den innovative proces. 

Vi kan uddrage at vi kan øve vores sociale intelligens ved hjælp af coaching, mindfulness og meditation. At se vores egne blinde vinkler er umuligt og kræver en neutral person, der kun kan skabe resultater, ved at tale direkte og lige ud af posen.

 Tak for din tid, jeg håber denne viden skaber nye tanker.

Anders Brogaard / Coach

YANANTIN ACADEMY

 

#innovation #selvtillid #coach #coaching #meditation #mindfulness #leder #selvstændig #entrepreneur #ejer

0 comments

There are no comments yet. Be the first one to leave a comment!