Styrken og friheden, ligger i at forstå roden til dine følelser. 

photo-1526779259212-939e64788e3c

¨Det reaktive sind¨

Styrken og friheden, ligger i at forstå roden til dine følelser. 

Vi bliver alle følelsesmæssigt påvirkede og det er tit bestemte situationer der udløser de samme følelser gang på gang. 

Når disse situationer opstår og vi igen befinder os i følelsen som vi ikke har lyst til at være i, som vi ikke forstår roden til, så falder vi i offerrollen og projicerer udad på den person eller den situation der har trigget følelsen og dermed forstærker vi kun vanen. 

Roden til følelsen er ikke eksternt, men indeni os selv. Der er en historie, en værdi, et traume der ligger i fortiden, der er den egentlige årsag til din følelse. Det eksterne er blot noget der minder dig om det der ikke er bearbejdet.

 Det er dig der skal acceptere dig selv, føle dig værdig, forstå at du er kilden til alle dine følelser. Når du forstår dette, opnår du en enorm frihed og konflikter bliver nemmere at håndtere.

Vi bekymrer os kun om ting der har en form for værdi for os. Vi bekymrer os ikke for om en tilfældig person på gaden, har et godt forhold til sin mor. Men vi stresser enormt, hvis vi selv er raget uklar med et nært familiemedlem. Det har værdi for os og derfor stresser vi.

 

Det magiske løg.

Du er ikke din personlighed, det er blot en maske du op gennem barndommen og det tidlige voksenliv har skabt, som en skærm for verden. Som en beskyttelse for det der virkelig er dig. Jeg plejer at sige at livet er som et magisk løg, jo flere lag man piller af, jo større bliver det. 

Når du starter arbejdet med dig selv og kommer ind bag den personlighed du viser verden. Finder du ud af at du er noget andet, noget mere end blot denne avatar du bruger til at navigere socialt i verden. 

Vores moderne vestlige verden er så adskilt fra det vi kommer af, naturen. Vi er adskilt fra hinanden som mennesker og lever i et socialt stress som igen skaber endnu mere afstand fra hvem vi virkelig er og den personlighed vi skaber, for at navigere dette usunde og unaturlige miljø. 

Vores system er under pres konstant og vi bliver ikke kun mentalt, men også fysisk syge. Stress er en konstant i den vestlige verden og prisen vi alle betaler er enorm.

Forskere kan måle i småbørns urin, om deres forældre har en stresset opførsel. Feks. hvis forældrene skændes eller er pressede konstant. Det højnede niveau af kortisol i barnets urin er en måleenhed for fremtidig sygdom, som følge af tidlig stress. Den voksne’s stress i dag, barnet’s sygdom som voksen. En socialt induceret fysiologisk tilstand introduceret gennem vores følelser, med effekt på det autonomiske nervesystem og vores hormoner. Dette kunne feks. være forhøjet blodtryk og raserianfald.

 Vi kan vokse op med vores naturlige behov opfyldt og herved undgå størstedelen af disse samfunds sygdomme, eller lade mennesker vokse op med umødte basale behov og distanceret fra det naturlige miljø, hvorved de tilpasser sig på en unaturlig måde. Den tilpasning der senere i livet bliver til sygdom, både mentalt og fysisk. Mennesket tilpasser sig i nuet for at overleve, men prisen for denne er betalt med renter senere i livet. 

De mønstre vi er vokset op i skaber den voksne person og vi må acceptere at vi ubevidst spænder ben for os selv som voksne.  Vores forældre kan ikke bebrejdes, de er selv i samme ubevidste cyklus og før vi bryder den ved at arbejde med det der trigger os, så hænger vi fast og giver arven videre. Dog skal det tilføjes, at lige meget hvor harmonisk og kærlig en opvækst, så vil der altid være ting der sætter sig i skyggerne af det ubevidste, som vi bør arbejde med, hvis vi ønsker dyb selvindsigt og harmoni som voksne.

Vi kan frigøre os selv ved at arbejde bevidst med det der har ligget gemt og herved påvirke vores fysiologiske tilstand og helse. 

 

Informations paralysens fælde.

 Vi lever i en verden af overinformation og under transformation.

Teori og viden vælter ind fra alle kanaler, men handling der giver personlig transformation, den mangler. Mange vil sige ¨Det kender jeg godt¨, til spørgsmål om personlig udvikling og psykologi, men evner stadig ikke at omsætte den kognitive viden til praksis. Vi tror vi ved, men vi ved så uendeligt lidt og bliver nemt fanget i informations skyens tåge.

Mennesket er ikke udstyret med evnen til at vælge hurtigt, mellem så enormt mange muligheder, vi sidder nemt fast og mister overblikket. Det føles som fremdrift, men set udefra er der stilstand og sindet fyldes med mere og mere information der ikke giver noget afkast. Som en virksomhed der laver produkter der kun ligger på lageret og aldrig kommer ud til kunderne og skaber værdi. Analyse paralyse er blevet til informations paralyse.

 Heldigvis er der værktøjer og dem kan du få blandt andet via coaching og mindfulness.

Har du lyst til at vide mere om hvad der kunne være muligt for dig, så ring 91779247 og få en uforpligtende snak.

De bedste hilsner YANANTIN ACADEMY

black logo

0 comments

There are no comments yet. Be the first one to leave a comment!